Sådan får du en dekorativ have med pynt af sten
Sten er måske ikke umiddelbart det første, en haveejer vil tænke på, når vedkommende skal forestille sig sin drømmehaves udtryk. Men faktisk kan sten i haven både være dekorative og praktiske at bruge, når du anlægger din have med nye bede, stier, zoner og andre påfund. Der findes flotte sten i alle størrelser og former, og med en kombination af de frodige planter og de solide sten kan du løfte din haves udtryk til nye højder.
I dette indlæg giver vi dig blandt andet en guide til, hvordan du selv kan komme i gang med at lave et solidt og dekorativt stenbed, og vi giver dig gode råd med på vejen til at udnytte de mange pyntelige og praktiske muligheder, som sten kan bruges til i arbejdet med at skabe den flotteste have.
Hvis du gerne vil læse mere om, hvordan du kan få transporteret sten til stenbede eller andre formål såsom perlesten, ærtesten eller nøddesten til din have hjem til dig, kan du læse mere om SCT Transports entreprenørkørsel eller levering med kran/grab.
Hvordan laves et stenbed? Sådan skal du anlægge det
Et eller flere stenbede er at finde i rigtig mange ældre haver, men bedafgrænsning med sten er et både dekorativt og praktisk valg, der igen er begyndt at dukke op i de danske haver. Ikke alene pynter stenene, som omkranser bedet, men de beskytter også bedet og giver dig et stedsegrønt bed med stenbedsplanter, der vil lyse op i haven hele året. Et stenbed kaldes også for et alpint bed, fordi det er inspireret af egne med bjerge, hvor der vokser vilde planter frem mellem bjergsidernes stengruber.
Find den rette placering, og afmærk faconen
Anlægning af stenbede skal foregå et sted i haven, hvor der kommer masser af lys. Så trives planterne, der gerne skulle vokse sig frem mellem stenene, nemlig bedst.
Når du går i gang med opbygning af dit stenbed fra bunden, skal du først og fremmest afmærke den facon, du gerne vil have bedet i. Skal det være stort, småt, aflangt eller cirkulært? Det er vigtigt at huske på, at stenbedet har et meget naturligt og organisk udtryk, hvorfor kanten også bliver snoet og bugter sig frem for at være stringent og lineær.
Du kan bruge snor til at afmærke bedets ønskede størrelse og facon. Derefter kan du udgrave en lille rende langs med hele bedet, der også kan markeres med sten.
Husk at lave dræn i dit stenbed
For at planterne kan trives i dit stenbed, skal du sørge for at lave et godt dræn. Når du skal planlægge etablering af stenbed, skal du altså også huske at tage denne faktor med i forberedelserne. Du kan lave et velfungerende dræn ved at placere stenene og planterne i et tyndt lag grus – og ikke direkte i jorden – således at rødderne og regnvand stadig hurtigt kan trænge ned i jorden under.
Udvælgelse af sten
Nu kommer den særligt sjove del for indretningsentusiasten – der skal nemlig vælges sten til dit stenbed. Et stenbed i haven er nemlig også lig med pyntesten til haven, og derfor er det også en god idé at vælge ud fra sten i forskellige former, størrelser og nuancer for at skabe det udtryk, du gerne vil have.
Et stenbed har et meget naturligt udtryk, men du kan naturligvis være med til at sætte dit præg på udtrykket alligevel, når du udvælger sten til bedafgrænsning og til selve bedet. Variér udtrykket, og skab et naturtro udtryk ved at grave nogle af stenene ned i grusunderlaget, og lad andre ligge jævnt fordelt i bedet.
Vælg mange stedsegrønne planter
Når stenene er på plads, skal der også vælges planter til dit stenbed. Rigtig mange vælger stedsegrønne planter, som kan pynte i haven hele året rundt, men du kan naturligvis helt selv vælge, hvad du gerne vil have til at vokse blandt stenene – så længe planterne er forligelige med vilkårene i det alpine bed.
Gode og dekorative begynderplanter til et stenbed kan for eksempel være almindelig engelsk græs, sankthansurt, vårfloks, bidende stenurt og alunrod.
Sten til bedafgrænsning
Har du planer om at udsmykke din have med et par flotte blomster- eller grøntsagsbede? Så kan du sætte prikken over i’et ved at lave en bedafgrænsning i din have med et udvalg af dekorative sten.
Du kan bruge alt fra sten, du selv har samlet ved stranden, til sten, du får leveret fra en nærliggende grusgrav, der har lige den type materiale, som du kunne tænke dig i din havearkitektur. Alt afhængigt af det udtryk, du ønsker dig, kan du vælge at bruge flotte kampesten, snorlige brosten, varierende strandsten og så videre. Valget er helt dit eget!
Med bedafgrænsning i din have kan du både markere og holde styr på, hvor dine bede er placeret – og du kan sætte en vigtig spiller ind i kampen for, at græsset og ukrudtet ikke vokser ind og overtager dine flotte blomsterbede. Det er altså også en praktisk løsning at bruge sten til bedafgrænsning frem for udelukkende at være en dekorativ model.
Flotte sten eller dekorativt grus til din indkørsel
Har du en indkørsel ved dit hjem, har du sikkert også lyst til, at den skal tage sig så dekorativ og indbydende ud som overhovedet muligt. Det er det første, som du selv ser, når du kommer hjem hver dag, og indkørslen er også det første stop, dine gæster tager, når de kommer på besøg.
Du kan sørge for at skabe en naturlig, flot og velholdt indkørsel med sten eller grus. Perlesten, nøddesten eller ærtesten er de perfekte størrelser til at bruge i en indkørsel, fordi deres lille størrelse gør, at de ikke sætter sig fast i bildækkene, når der køres på dem.
Stenene eller gruset får du fra en grusgrav. Der findes adskillige grusgrave med sten og grus i mange varierende farver og nuancer – alt fra de mørke og brunlige nøddesten til de lyse og hvide perlesten og hvide ærtesten. Du kan altså helt selv bestemme, hvilken nuance du gerne vil gå med, så det passer til dit hus og dit områdes udtryk. De fine sten såsom perlesten har priser, der varierer alt efter farve, kvalitet og levering.
Flere idéer til sten i haven
I dette indlæg har vi gennemgået de mest gængse brug af sten i haven: til stenbed, bedafgrænsning og til indkørslen. Men der er bestemt også mange andre måder, hvorpå du kan opgradere din haves naturudtryk med brug af sten som materiale.
Eksempelvis kan du også bruge sten til at markere og opbygge et fint højbed. Kampesten er store i størrelsen og kan bruges til dette byggeformål. Der er også mange, der bruger sten til at skabe et lille vandløb eller lignende for at få endnu mere naturstemning ind i deres have. Det er kun fantasien, der sætter grænser for, hvad stenene kan bruges til i haven!
Sådan får du en flot have med sten – en opsummering
En have kan bruge sten til rigtig mange forskellige formål. I dette indlæg har vi givet dig inspiration til stenbede, og hvordan du kan anlægge et flot stenbed hjemme i din egen have. Det gælder blot om at være opmærksom på placering, dræn samt valg af sten og planter for at fuldende din haves nye naturlige udtryk med et alpint stenbed.
Med bedafgrænsning af sten skaber du både et naturtro udtryk til dine afgrænsede blomsterbede, og du beskytter samtidig bedene fra at blive overvældet af græs og ukrudt i løbet af sommeren.
Din indkørsel kan du med fordel vælge at dække med grus eller små sten – for eksempel perlesten, som du kan få til en god pris, og som vil skabe et naturligt, afdæmpet og fuldendt udtryk til dine udendørsområder.